ASKH's rallytest i nyt format i 2024.
 
Lørdag d. 23. marts afvikler ASKH deres årlige rallytest, denne gang under navnet Ib Bruun & Co. Autodele Rallytest. Normalt finder rallytesten sted på Dyrskuepladsen i Roskilde, men da pladsen i år er lejet ud til anden side, holder arrangementet flyttedag. Fra servicepladsen ved Vibyhallen i Viby Sj., sendes bilerne i stedet ud på to hastighedsprøver i nærområdet, den ene en rundbane på 6,9 km, og den anden en sjov lille gennemgående prøve på 2,5 km. Ved serviceområdet vil der være mulighed for at købe mad og andre forfriskninger hele dagen fra Vibyhallens cafe. Tillægsreglerne er nu lagt ud på DASU's hjemmeside og tilmelding er åben. Rallytesten er alene for rallybiler og kørere med R1/C1 licenser.
 
Arrangørerne glæder sig til at prøve det nye oplæg af på Midtsjælland.
 



 

Hit Counter