|
|
Masser af interesse
for billig motorsport
til Motorshow i Herning
|
|
Der
var travlt på C1 Scandinavia's
stand ved Motorshow, som blev
afholdt i Messecenter Herning i
weekenden. |
Op
til messen blev løbskalenderen
for 2024-sæsonen offentliggjort,
og med både sprintløb og
langdistance på programmet fik
det snakken i gang. Især økonomien
for en sæson i en C1-racer blev mødt
af løftede øjenbryn: |
-
Vi har haft en flot interesse fra
både kørere i eksisterende
klasser såvel som entusiaster,
for hvem det pludselig er opnåeligt
at køre racerløb på baner som
Ring Djursland og Ring Knutstorp,
fortæller Per Bernd, der blev mødt
af mange nysgerrige spørgsmål
weekenden igennem: |
-
Det kan være svært at begribe,
at det kan være så billigt at
komme i gang. Vores tal er baseret
på vores egne data fra blandt
andet to 24 timers-løb, så jeg tør
godt stå ved dem. Og jeg tror, at
vi fik vækket et par drømme til
live på messestanden, siger han. |
|
|
Visionen
bag C1 Scandinavia er at skabe en
økonomisk overskuelig
indgangsvinkel til banesporten.
Hvad enten man kommer fra gokart på
hobbyplan eller som helt grøn
entusiast - eller for den sags
skyld ser klassen som et ekstra
skud sjov og ballade ved siden af
en mere professionel
motorsportsindsats - skal C1S
levere sjovt, underholdende og
mindeværdig motorsport til et
minimalt budget. |
-
Det er ikke noget problem at bruge
mange penge på at køre racerbil.
Vi prøver at gøre det muligt at
få samme oplevelser for et lavere
beløb, og det lader til at
interessen er til stede, siger Per
Bernd, som også havde mange spændende
snakke med udøvere fra
rallysporten. |
Den
første sæson i C1 Scandinavia
starter 2. juni på Anderstorp i
Sverige. Inden da er der mulighed
for at testkøre en C1-racer på
Padborg Park den 6. april.
Tilmelding til dagen foregår til
Per Bernd på telefon 5380 1093
eller email per@bmsport.dk. |
|
|
|
|
|