”Monte er i gang”

De otte danske mandskaber fra Team Fynske Bank har nu taget hul på Rallye Monte-Carlo Historique, verdens største historiske rally, som afvikles i dagene 31. januar – 7. februar. De 16 rallykørere er i gang med den døgnlange tilkørselsetape fra startbyerne Glasgow, Calais, Reims og Bad Homburg på vej til Monaco, hvor de ankommer fredag aften.

Målet med den lange tilkørselsetape til Monaco er at godt de godt 260 deltagende mandskaber godt møre, inden det fra lørdag morgen går løs med fire døgn med 17 krævende specialetaper i bjergene.

Kenneth Kruse Simonsen og Otto Kristensen.

Kenneth Kruse Simonsen fra Charlottenlund og tidligere vinder af løbet Otto Kristensen fra Tune har valgt at starte fra Bad Homburg tæt ved Frankfurt. Her er de på startrampen i deres Lancia Fulvia HF 1.3 fra 1968 (foto: Hans-Werner Mattis).

Michael Kristiansen og Michael Andersen.

Michael Kristiansen fra Greve og Michael Andersen fra Tune har som de fleste danskere valgt at starte i Reims. Her ruller de deres Ford Escort RS 2000 fra 1977 ned ad startrampen (foto: privat).

Lars Hindsgaul og Arne Pagh.

Lars Hindsgaul fra Assens og Arne Pagh starter deres Fiat 128 Coupé fra 1972 ud fra Reims. Arne Pagh har en sjetteplads i løbet som bedste resultat. Kan holdet gøre det bedre i år? (foto: privat).

Arne og Bent Fasberg.

Brødrene Arne og Bent Fasberg fra Karlslunde og Tune kører deres Sunbeam Avenger fra 1973 ud på det 3.000 km lange løb med start i Reims (foto: privat).

Henning Nielsen og Jørgen O Pedersen.

Debutanterne Henning Nielsen fra Tureby og Jørgen O. Pedersen fra Odden Havneby gør sig klar til start fra Reims i deres sjældne Triumph Vitesse fra 1968 (foto: privat).

Chris Larsen og Toni Hansen.

Chris Larsen og Toni Hansen fra Horsens deltager med deres smukke Lotus Europa fra 1974 i Anniversary Monte 100 Touristique, som er et skotsk jubilæumsløb for 100-året for første start i Rallye Monte-Carlo fra Glasgow. Her er de ved starten i Calais (foto: privat).

Tage Gejl og Paul O Kane.

Tage Gejl fra Silkeborg og hans irske driver Paul O’Kane er klar til starten i Glasgow med deres Porsche Carrera 3.0 fra 1976. De har valgt løbets længste rute til Monaco (foto: privat).

Hans Kolby Hansen og Jan Østergaard.

Den tidligere danmarksmester i rally Hans Kolby Hansen fra Skodsborg (bagest) og Jan Østergaard fra Juelsminde sætter startnumre på deres Lancia Fulvia HF 1.6 fra 1971 ved starten i Reims (foto: privat).

Noter:

Det moderne Monte Carlo rally, som korrekt hedder Rallye Automobile Monte‑Carlo (i daglig tale Rallye Monte-Carlo), som netop er afsluttet, er et hastighedsrally: Deltagerne starter med et minut mellem hver bil. På afspærrede bjergveje, de såkaldte hastighedsprøver, gælder det om at gennemføre strækningen på kortest mulig tid. På transportetaperne, der forbinder hastighedsprøverne, skal man køre efter færdselslovens regler. Løbet tæller til World Rally Championship.

Det klassiske Monte Carlo rally, som korrekt hedder Rallye Monte-Carlo Historique, er et såkaldt regularity rally: Deltagerne starter med et minut mellem hver bil. I løbet gælder det om på specialetaperne mest præcist at overholde en gennemsnitshastighed, der ikke må overstige 50 kilometer i timen. Kommer man for tidligt eller for sent forbi en hemmelig tidskontrol, får man 10 strafpoint pr. sekund. Løbet gennemføres på offentlig vej, hvor alle andre trafikanter også færdes. Løbet kaldes ofte verdens største historiske rally. Det har i år over 260 deltagende mandskaber. 50 km/t på en bjergvej med en moderne bil om sommeren er udfordrende. På glatte vinterveje med en 50 år gammel bil er det en kæmpe udfordring.

De danske deltagere i 2024 har storslåede resultater i dette løb.

·         Otto Kristensen og hustru Britta vandt løbet i 2002 i en Lancia Fulvia. Otto Kristensen er i dette løb codriver for sin søn Simon Kruse Kristensen, i sin ungdom blandt verdens førende kartingkørere i ungdomskategorierne.

·         Arne Pagh blev nummer seks af alle i 2010. Han kører i dette løb som codriver for Lars Hindsgaul.

·         Toni Hansen blev i 2019 nr. fire af alle. Han kører i dette løb som codriver for Chris Larsen.

Løbets afvikling:

Afhængigt af deltagernes valg af startby er Rallye Monte-Carlo Historique mere end 3.000 km langt.

Første startsted i 2024-udgaven er Glasgow onsdag den 31. januar. De næste startbyer er torsdag den 1. februar med Bad Homburg, Reims og Milano. Alle deltagere kører ad forskellige ruter mod Fyrstendømmet Monaco – et samlingspunkt, hvor de første mandskaber ventes fredag den 2. februar om eftermiddagen.

Restart er lørdag den 3. februar til klassifikationsetapen mellem Monaco og Valence ved Rhônefloden. Med fire specialetaper starter dagen med en storslået etape: « Soleilhas – Castellane / SR1 / 9:55 am / 16.087 km », hvor den sidste del ser ned på Lac de Chaudanne, efterfulgt af «Chaudon-Norante – Digne-les-Bains / SR2 / 11:15 am / 16.085 km» via den berømte Col de Corobin (1211m). Så bliver middagskontrollen også sat op i Alpes-de-Haute-Provence præfekturet på Tampinet-pladsen fra kl. 12.10. Herefter følger « Ventavon – Chabestan / SR3 / 13:35 / 20.292 km » gennem Col de Faye (922 m), efterfulgt af Vercors-massivet og « La Cîme du Mas – Col Gaudissart / SR4 / 17 km / 16:20 / 17.535 km », inklusive det vanskelige og næsten altid snedækkede Col de l'Écharasson (1146m). Et sidste checkpoint er planlagt ved Saint-Jean-en-Royans fra kl. 17.15, inden deltagerne kører i etapemål Champ de Mars i Valence fra kl. 18.30.

Ardèche vil være på kortet søndag den 4. februar med start kl. 8. Besætningerne skal køre « Lyas – Pourchères / SR5 / 9:25 am / 20.398 km », en etape som ikke har været brugt siden 90'erne. Herefter følger den berømte typiske snedækkede Burzet, « Freyssenet – Saint-Martial / SR6 / 11:30 am / 28.245 km ». Efter middagspausen tager deltagerne fat på den ligeledes ofte snedækkede « Saint-Bonnet-le-Froid / SR7 / 1:45 pm / 27.193 km » efterfulgt af « Lalouvesc – Labatie-d'Andaure / SR8 / 14.55 / 24.025 km ». Etapemål i Valence (17.35).

To andre bergmassiver, Diois og Baronnies, vil være vært for næste dags udcfordringer mandag den 5. februar. Dden første er « Valdrôme – La Piarre / SR9 / 10:10 am / 13.930 km » via Col de Carabes (1261m), den naturlige grænse mellem departementerne Drôme og Hautes-Alpes, efterfulgt af « Laborel – Montauban-sur-l'Ouvèze / SR10 / 11:40 / 20.865 km » med Col de Perty (1302m) på vej. Om eftermiddagen køres « Sainte-Jalle – Rémuzat / SR11 / 13:30 / 16.673 km », via Col de Soubeyrand (987m) og sidst men ikke mindst «Recoubeau-Jansac – Pennes-le-Sec / SR12 / 15:05 / 16.282 km » gennem den velkendte Col de Pennes (1040m). Dagen slutter atter i Valence (17.20).

Tirsdag den 6. februar går fra Valence tilbage til Monaco. Den første specialetape er den berømte « Saint-Nazaire-le-Désert – La-Motte-Chalancon / SR13 / 8:45 am / 19.987 km», straks efterfulgt af « Roussieux – Laborel / SR 14 / 10:00 am / 19.932 km » hvor alle besætninger skal passere Col de Reychasset (1052m) og Col de Pierre-Vesce (1013m). Derefter, med kurs mod Fyrstendømmet Monaco, vil den sidste etape på dagen være «Collongues – Col de Saint-Raphaël / SR15/ 13:55 / 19.738 km». Ankomst til havnen i Monaco fra kl. 16.35.

Sidste etape, natten mellem tirsdag den 6. februar og onsdag den 7. februar, starter kl. 21.00 i Monaco. Og to af hastighedsprøverne fra det moderne fra Monte-Carlo Rally vil nu være på kortet som specialetaper: « Sospel – Col de Turini / SR 16 / 22:15 / 19.774 km », med mål på toppen i 1610 meter højde som i de seneste WRC-versioner, og « La Cabanette – Col de Braus / SR17 / 23:15 / 13.811 km », som passerer gennem Col de L'Orme (1000m) og Col de l'Ablé (1149m). Første bil ved slutmålet på havnen i Monaco, Port Herculis, vil være fremme omkring kl. 00:55.

Endelig, i overensstemmelse med traditionen, finder gallaaften og præmieoverrækkelse sted om aftenen onsdag den 7. februar i den prestigefyldte Salle des Etoiles i Monte-Carlo Sporting Club, hvor alle mandlige deltagere møder op i smoking med damerne i festtøj.

 Eisenberg

 

Hit Counter