30 HOLD GENNEMFØRTE
DM-FINALE VED SKJERN

Udfordrende slutopgør på glatte veje og i delvis mørke ved Bølling 

30 ud af 44 tilmeldte hold fuldførte DM-finalen i Dansk Super Rally Short, som i weekenden blev kørt på en henved 20 kilometer lang kringlet vejstrækning nord og øst for Bølling og med rallycentrum i Skjern Kulturcenter.


Torben Sørensen og Henrik Petersen, Randers/Hobro, DM-vindere i RC2-klassen

Hans Erik Madsen, rallyets primus motor og talsmand fra ROMK - Ringkøbing og Omegns Motorklub - fastslog efterfølgende:
- Finalerunden blev gennemført som planlagt med tre gennemkørsler i dagslys og én efter mørkets frembrud. Det gav deltagerne lidt ekstra udfordringer foruden mudder og nedfaldne blade, som flere steder gjorde vejene glatte, og krævede ekstra opmærksomhed og præcis kørsel.


Heino Mejer og Bo Mølgaard Jensen, Gedved/Barrit, DM-vindere i RN9-klassen.

Det glatte føre sendte enkelte kørere på afveje i en grøft eller på en mark, men uden andre følger end ærgrelser over at udgå af jagten på point til mesterskabets slutstilling.
- Vi har med erfaringen fra Rally Vestjylland besluttet, at gentage successen i 2024 som én blandt fem planlagte runder i Dansk Super Rally Short. Jeg har søndag været rundt og tale med begejstrede lodsejere og borgere i Bølling by, hvor der lørdag var fest og glade dage, mens rallyet stod på, tilføjer Hans Erik Madsen, som sammen med hele organisationen bag Rally Vestjylland kan se tilbage på en weekend med et resultat, som var mange timers forberedelser og anstrengelser værd.


Casper Venning og John Venning, Herlufmagle, DM-vindere i RC4-klassen

De fem runder i næste års Dansk Super Rally Short-turnering er planlagt til afvikling hos motorklubber i Horsens, Vejen, Ikast, Ringkøbing og Kjellerup/Randers.

Efter slutopgøret ved Skjern blev følgende hold kåret som Danmarksmestre i nedenstående klasser:
Klasse RC2: Torben Sørensen/Henrik Petersen, Randers/Hobro, Peugeot 208 T16 R5.
Klasse RC4: Casper Venning/John Venning, Herlufmagle, Renault Clio R3T.
Klasse RC5: Gert Marboe/Erik Larsen, Tølløse/Jægerspris, Renault Clio Rally5.
Klasse RN1: Anders Kirkeby Hansen/Nicolai Aamann, Haderslev/Kolding, Ford Fiesta.

Anders Kirkeby Hansen og Nicolai Aamann, Haderslev/Kolding, DM-vindere i RN1-klassen.
 

Klasse RN2: Per H. Christiansen/Jack Christiansen, Viborg/Silkeborg, Peugeot 206 RC.
Klasse RN3: Torben Nielsen/Anders Clausen, Juelsminde/Silkeborg, Toyota Corolla AE86.

Torben Nielsen og Anders Clausen, Juelsminde/Silkeborg, DM-vindere i RN3-klassen.

Klasse RN4: Alex Siersbæk/Rikke Pajbjerg, Skjern, Peugeot RCZ.

Alex Siersbæk og Rikke Pajbjerg, Skjern, vindere i RN4-klassen.

Klasse RN5: Dennis Pleidrup/Cecillie Lindgaard, Tørring/Sdr. Felding, Mitsubishi Lancer Evo6.

Dennis Pleidrup og Cecillie Lindgaard, Tørring/Sdr. Felding, DM-vindere i RN5-klassen.

Klasse RN6: Anders Kroun Laursen/Søren Korsdal Pedersen, Jordrup/Viborg, Peugeot 106 GTI.

Anders Kroun Laursen og Søren Korsdal Pedersen, Jordrup/Viborg, DM-vindere i RN6-klassen.

Klasse RN7: Søren Bøgeskov/Jens Bro Fisker, Hadsten/Østbirk, Volvo 850 GLT.

Søren Bøgeskov og Jens Bro Fisker, Hadsten/Østbirk, DM-vindere i RN7-klassen.

Klasse RN8: Ronnie Jensen/Kenneth Hansen, Horsens/Snedsted, Toyota Corolla GT.

Ronnie Jensen og Kenneth Hansen, Horsens/Snedsted, DM-vindere i RN8-klassen.

Klasse RN9: Heino Mejer/Bo Mølgaard Jensen, Gedved/Barrit, Volvo 242 Turbo.

 Foto: Morten Dam 

Hit Counter