MASERATI – ITALIENSK PASSION OG FULDBLOD

på Sommer´s Automobile Museum 
fra og med den 22. oktober 2023 
til og med den 17. marts 2024.

 

 

Det italienske luksus Gran Turismo-bilmærke Maserati, som i 2024 har 110 års fødselsdag, er temaet for vinterens særudstilling på Sommer’s Automobile Museum, Nærum Hovedgade 3 i Nærum.

 

Maserati-udstillingen kan ses onsdage kl. 18-21 og søndage kl. 14-17 – fra og med den 22. oktober 2023 og frem til og med den 17. marts 2024. Entré på muséet koster 50 kroner. Børn ledsaget af betalende voksne er gratis.

 

 

Før krigen var det racerløb på allerhøjeste niveau, det drejede sig om i det lille fine firma i Bologna. Men efter krigen, da Maserati var flyttet til Modena, blev fokus vendt mod serieproduktion af Gran Turismo-biler i luksusklassen. Ellers ville Maserati ikke have overlevet...

 

I dag er de ældre Maseratier yderst attraktive og kostbare klassikere. Og de nyere Maserati-modeller leverer italiensk luksus, passion og bilkultur på allerhøjeste niveau. Derfor fortjener Maserati en flot særudstilling på Sommer’s Automobile Museum!

 

 

Vi viser en stribe smukke Maseratier – fra de uhyre sjældne racersportsvogne A6 GCS/53 2000 Berlinetta Pininfarina og 450 S – over 3500 GT-serien, Mistral, Quattroporte I og III, Ghibli, Indy, Merak, SM, Khamsin, Biturbo, Shamal og 3200 GT – frem til den nyeste supersportsvogn, Maserati MC20.

 

Maserati A6 GCS/53 2000 Berlinetta Pininfarina - 1954

Maserati Ghibli - 1967

Maserati MC20 – 2020

Maserati Tipo 26 - 1926

 


 

Hit Counter