Kenneth
Madsen/Mette Felthaus
gentog
sejren i Rally Stoholm
Med
en generel fjerdeplads tog Jacob Madsen/Line Nedergaard titlen i
Dansk Super Rally
Våde
og glatte efterårsveje. Kørsel i dagslys og mærke. Regn og tørvejr.
Asfalt og grus. Det var på alle områder, at hele den danske
rallyelite blev udfordret, da Rally Stoholm fredag og lørdag
afsluttede sæsonen i Dansk Super Rally. For andet år i træk
blev løbet vundet generelt af Kenneth Madsen/Mette Felthaus, Ruds
Vedby/Horsens.
Mørke
og våde grusveje var noget af det, deltagerne blev udfordret med
under Rally Stoholm (foto: Jokum Tord Larsen).
I
deres nye Citroën C3 Rally2 lagde de sig i front for løbet
allerede under den første af de fire hastighedsprøver, som
fredag aften blev afviklet i og omkring Stoholm. Deres værste
konkurrenter Simon Vallentin/Peter Egholm, Holbæk/Kirke Hyllinge,
blev ramt af bl.a. en punktering med efterfølgende tidstab ved en
tidskontrol, og derfor kunne Kenneth Madsen/Mette Felthaus gå til
nattepause med et forspring på et halvt minut.
Lørdag
fortsatte kampen, hvor det på flere af de enkelte hastighedsprøver
blot var få sekunder, som skilte de hurtigste mandskaber. Selv om
Simon Vallentin/Peter Egholm endte med at sætte bedste tid på ni
af løbets 13 hastighedsprøver, lykkedes det dem kun at reducere
afstanden til 17,6 sekunder til Kenneth Madsen/Mette Felthaus, som
for andet år i træk vandt Rally Stoholm generelt.
De
tre bedste mandskaber i Rally Stoholm. T.v. toerne Simon
Vallentin/Peter Egholm, i midten vinderen Kenneth Madsen/Felthaus
og t.h. treerne Ib Kragh/Karsten Isaksen (foto: Jokum Tord
Larsen).
Ib
Kragh/Karsten Isaksen, Juelsminde/Egtved, sluttede på den
generelle tredjeplads foran Jacob Madsen/Line Nedergaard, Ruds
Vedby/Fårvang, og da sidstnævnte mandskab samtidig for femte
gang i denne sæson vandt Rally4-klassen for de tunede
tohjulstrukne rallybiler, kunne de efter løbet fejres som nye
generelle mestre i Dansk Super Rally. Her kørte Kenneth
Madsen/Mette Felthaus sig med generalsejren og bedste tid på den
afsluttende powerstage sig ind på andenpladsen i Dansk Super
Rally foran Simon Vallentin/Peter Egholm.
|