Utraditionelt
rally i Skjern og omegn
Når
Dansk Super Short Rally-mestrene skal kåres i Skjern og omegn den
11. november, så bliver det på baggrund af et lettere
utraditionelt rally.
Rally
Vestjylland, der markerer finalen i Dansk Super Short
Rally-mesterskabet 2023, bliver en oplevelse for både deltagere
og publikum – det garanterer klubben Ringkøbing og Omegns Motor
Klub (ROMK), der står bag rallyet.
Simon
Vallentin/Peter Egholm i Hyundai I20 R5 i Rally Naturens Rige
2021, der blev kørt på vejene omkring Skjern Foto:
Allan Post
Med
udgangspunkt Ringkøbing-Skjern Kulturcenter skal deltagerne
gennem 82 kilometers rallyprøve i Bølling lige uden for Skjern.
Det er en rallyprøve, der tidligere været del af DM-rally, men
som noget nyt skal de udfordrende prøve køres to gange med uret
– og to gange mod uret. Som ekstra krydderi bliver sidste tur på
prøven kørt efter mørkets frembrud – særligt til glæde for
publikum og fotografere.
Og
netop det kompakte format – altså med rallycentrum og prøverne
samlet på et mindre, geografisk område, gør det både nemmere,
billigere og mindre tidskrævende for deltagerne og deres
mandskaber – og det gør det endnu nemmere for bilinteresserede
at opleve rallybilerne på nærmeste hold, både når de kører på
prøverne og når de står i serviceområdet.
"Løbet
er en ny type rally, som vi kunne tænke os at afprøve. Vi har
haft konceptet i tankerne i en årrække nu og har endda været i
Belgien for at se et lignende løb. Rallyet afvikles over en dag
og på et og samme prøveareal. Det gør det nemt og overskueligt
og dermed mere tilgængeligt og billigere end mange andre løb.
Dermed håber vi at appellere til nye kørere og bredden,"
siger Hans Erik Madsen, formand for ROMK.
"Løbsformen
kræver heller ikke så mange frivillige hænder, som der desværre
også er mangel på.
Fordelen
ved denne løbstype er at man er ude og hjemme samme dag. Et
koncept, der tidligere var meget populært, og som man nu altså
snart kan opleve igen," siger Hans Erik Madsen videre.
"Vi
arbejder også hårdt på at skabe en grøn profil for rallyet,
hvor vi både vil have fokus på det sportslige for deltagerne og
samtidig tage endnu større hensyn til vores omgivelser, blandt
andet med affaldssortering og pantindsamling, ved at benytte
elbiler som forkørere og sikkerhedsbiler og bruge digitale løsninger
i stedet for at printe. Og alene det kortere format og de kortere
distancer mindsker også udledningen, som vi måler i samarbejde
med DASU," siger Hans Erik Madsen videre.
Tilmelding
til Rally Vestjylland bliver via løbskalenderen
dasu.dk – tilmelding åbner hurtigst
muligt. ROMK har desuden indgået samarbejde med Danhostel Skjern,
hvor der ydes 20 % rabat på overnatning for deltagerne og deres
mandskaber.
|