Danmarksmesterskabet i pålideligheds løb for biler, 
SONAX DASU Classic, startede i skybrud.


Formanden for Motorklubben Centrum, Hans Oluf Nielsen, Nr. Lyndelse, og
løbslederholdet med bl.a. de meget erfarne kørere, Arne Pagh fra Middelfart og Niels Erik Jørgensen, Turup, blev udfordret af det kraftige skybrud som ramte løbsområdet lige før starten på 4. afdeling om Danmarksmesterskabet i pålidelighedsløb.

FTZ Classic-løbet, som var en del af serien, SONAX DASU Classic 2023, havde lørdag, den 26. august, start fra FTZ på Hvidkærvej 21 i Odense SV. Netop da bilerne skulle igennem den obligatoriske tekniske kontrol, åbnede himlens sluser sig, og et kraftigt skybrud med lyn og torden passerede området. Skybruddet gav så meget vand, at flere passager på den planlagte rute ikke kunne gennemkøres på grund af vand på vejen, så ruten i hast måtte lægges om.


Hans-Jørn Søgaard Andersen, Silkeborg og Kaj Mikkelsen, Sporup kørte i den sensommerfarvede natur en 1. plads hjem i Touring klassen
 

Den sorte Honda Civic VTEC, kørt at Bent Mikkelsen, Vejle med Kurt Rasmussen, Hammel som kortlæser kom for 3. gang i 2023 ind på 1. pladsen i Expert klassen


Heldigvis klarede det op da bilerne skulle sendes ud på den 198 km lange rute, hvoraf de 138 km var såkaldte sekundetaper. Her gælder det om både at køre den rette rute, men også konstant at holde den opgivne gennemsnitshastighed, så man til enhver tid er på rette sted i forhold til vejforløbet.


Orienteringsklassen for biler nyere end 1990 blev vundet af Per Vilslev, Hillerød og Erik Andersen, Virum i en flot Jaguar S-type fra 2001



Vinderne af Sport-klassen, far- og datterteamet, Torben Weber Andersen, Holte og Emilie Weber Wellendorf, Frederiksberg, kom i mål med blot 15.30 strafpoint

Den flotte natur omkring Morud og Søndersø gav deltagerne store naturmæssige oplevelser, ligesom de små og smalle veje i området giver udfordringer med at holde den opgivne gennemsnitshastighed på de indlagte sekundetaper, hvor det ikke handler om at køre hurtigst, men om at køre så præcist som muligt med moderate gennemsnitshastigheder, som aldrig overskrider 50 km/t.


Elite-klassen i 4. afdeling af Danmarksmesterskabet i pålidelighedsløb blev vundet at Lars Palle, Varde og Poul Bo Madsen, Struer

Ved mål hos Mad med sjæl på Ørritslevvej 68 i Søndersø blev der, trods den våde og hektiske start, udtrykt stor tilfredshed, både med løbets afvikling og den efterfølgende gallamiddag og præmie- overrækkelse.

Vinderne af de fem klasser blev:

  • Touring-klassen:
    Hans-Jørn Søgaard Andersen, Silkeborg / Kaj Andersen, Sporup,
    Opel Monza, årg. 1983, 13,80 point

  • Sport-klassen:
    Torben Weber Andersen, Holte / Emilie Weber Wellendorf, Frederiksberg,
    VW Scirocco, årg. 1985, 15,30 point

  • Expert-klassen:
    Bent Mikkelsen, Vejle / Kurt Rasmussen, Hammel
    Honda Civic VTEC, årgang 1990, 19,30 point

  • Elite-klassen:
    Lars Palle, Varde / Poul Bo Madsen, Struer
    Subaru Justy 1.2 GL 4WD, årgang 1990, 34,20 point

  • Orienterings-klassen:
    Per Vilslev, Hillerød / Erik Andersen, Virum
    Jaguar S-Type, årgang 2001, 112,50 point

Næste løb i SONAX DASU Classic serien om Danmarksmesterskabet i pålidelighedsløb køres med start i Vejen lørdag, den 9. september. Her vil der igen være en åben klasse for nybegyndere, som ikke tidligere har deltaget i pålidelighedsløb. Information kan findes på www.dasuclassic.dk

/Motor Klubben Centrum
 
Foto: rallypics.dk-Viggo Johansen

Hit Counter